Styrketræning til dit løb


Løbeskader

Der er mange forskellige typer af løbeskader. Herunder er listet nogle af de mest almindelige. Når løsningen på problemet er behandling, har du mulighed for at aktivere en evt. henvisning fra lægen, sundhedsforsikring og tilskud fra “Danmark”. Akutte skader, her med ankel som eksempel:

Forstuvet ankel. Behandles med RICEM princippet:


  • Rest- hvile. Specielt de første par dage skal du aflaste så meget som muligt. Du må gerne bevæge anklen ved fx. cykling, svømning eller anden form for ubelastet aktivitet.
  • Ice- Køling. Brug is de første par dage 20-30 min med 2 timers intervaller
  • C Kompression. Brug ankelbind eller bandage for at mindske hævelsen.
  • E Ben holdes over hjertehøjde ved siddende og liggende aktiviteter.
  • M Bevægelse. De første par dage for at øge cirkulationen og fjerne affaldsstoffer, herefter øges intensiteten.

 


Forfodsplatfod


Symptomer i forfoden henover den forreste fodbue, samt ud i tæerne. Vi undersøger om det er en reel platfod eller det fx. er en låst knogle der giver symptomerne.
Løsning: Typisk laver vi en dynamisk specialsål for at rette op på den manglende fodbue, her kan vi bl.a. bruge den avancerede Podosmart computersål til at give avanceret data. Nogle gange kan foden behandles og trænes tilbage til funktion. Foden er kompleks og uanset om man har problemer eller ej, anbefaler vi at lave øvelsesprogram til fødderne


Skinneben yderside


Smerter på ydersiden (nogle oplever det som forsiden) af skinnebenet er en af de tilstander der typisk er nemme at arbejde med. Smerterne opstår typisk ved opstart af løb, forkert intensitet (det kan være både for langsomt og for hurtigt), fodtøj som påvirker din løbestil negativt samt underlagets påvirkning. Behandling kan bestå af compressionstrømper, løb i vores alter g, vurdering af løbesko ift. intensitet og mål. Styring af intensitet og lokal behandling af smertepræget muskulatur.


Knæsmerter yderside/løberknæ:


Vi ser desværre for ofte at folk kommer med løberknæ fordi de har anskaffet forkert fodtøj. På ydersiden af låret løber en stor sene. Hvis den bliver belastet forkert eller for meget kan det give problemer omkring et lille fremspring v. knæet hvor senen løber over. Har du fodtøj der er for hårdt til dig kan det give dig problemer der ikke bare stopper. Nogle vælger at holde pause med løb indtil smerten er væk. Hvis du ikke finder årsagen til problemet, kommer symptomerne igen når du starter op med løb igen. Løsningen på problemet vil være at starte med vores fysioterapeutiske løbeanalyse for at vurdere løbeskoene og løbestilen. Du skal typisk ikke stoppe med at løbe, men du må ikke få smerter under og efter løb. Hvis løb gør ondt kan du fx bruge crosstrainer, cykel eller andet der gør at du får brugt musklerne og får ilt til det skadede område. Herved får du mindre risiko for reskade. Du kan også med fordel lave øvelser med en foamroaller. Vi behandler med shockwave, mobiliserer det skadet væv og træner svag muskulatur typisk fra ankel og hofte.


Rygsmerter


Ryg og hoftesmerter kan hænge tæt sammen. Hvis du har isoleret rygsmerter kigger vi på din løbestil, da vi ved at nogle typer af sko og løbestile provokerer smerter mere end andre. Har du udstråling ned i hofte eller ben, kan det være en kombination af mobilitet og stabilitet i ryggen. Vi vurderer om det er sko, træning eller en kombination der vil være løsningen for dig.


Svangproblemer/Knyster


 Er du platfodet kan en løsning være indlægssåler for at mindske den lokale problematik samt den negative påvirkning det giver længere oppe i kroppen. Herudover mindsker man også presset på storetå knysten. Specielt kvinder har en tendens til at gå i for smalt fodtøj, det giver et yderligere pres på knysten og kan ende med hallus valgus eller andre problematiske fodproblemer.


Skinneben inderside


Ved skinnebensbetændelse på indersiden skal man sørge for at søge hjælp hurtigt. Nogle har en tendens til at lade tiden gå for at se om det går væk, det kan vi bestemt ikke anbefale med denne problematik. Problemet kan have mange årsager, vi kigger på fodtøjet som det første. Du skal have lavet en test i bevægelse, det giver INGEN mening kun at kigge på dine fødder mens du står stille. Vi filmer dig i bevægelse, vurderer din løbestil og belastning fra specielt fødder og hofte, herudover kan vi bruge vores avancerede computer såler får at få sikre data på dig. Herefter kan videre løsning være behandling af din problematik typisk bestående af shockwave, træning af svag muskulatur, styring af løbestil og intensitet.


Knæsmerter inderside


Nogle gange har knæsmerter ingenting med knæet at gøre! Det kan stamme både fra hofte/ryg og fod/ankel. Vores løbestilsanalyse afdækker din problematik og finder løsningen. Indersidesmerter er ofte relateret til dårligt fodtøj og svag hofte. Nogle gange i kombination med optrapning af km.