Børn med hælsmerter/Severs
Solemaids såler til børn:
Mange børn i vækstfasen får store smerter i den bagerste del af hælen – også kaldet Severs syndrom. Det er en lidelse, der går væk af sig selv ca. når man bliver 16 år, men som er meget smertefuld og kan have store konsekvenser for det ramte barn og deres familie, mens det står på. Fra at være et meget aktive barn og en del af det sociale liv med jævnaldrende, risikerer børnene der får Severs syndrom, pludseligt at blive inaktive over en længere periode. Da Severs ofte rammer børn i alderen 8-15 år, kan lidelsen medføre både risiko for overvægt og tab af sociale relationer” https://solemaids.dk/
Børne sport er blevet hårdere
Severs er blevet mere udbredt i de senere år, der er ihvertfald blevet mere opmærksomhed på problemet der før blev kategoriseret under bl.a overbelastning og vokseværk.
Hos børn i vækstfasen er hælbenet endnu ikke forbenet som hos voksne, men rummer en blød kerne, hvor der kan opstå inflammation på grund af de mange stød. Inflammation ophober væske. Det gør rigtig ondt, og børnene begynder at kompensere ved at gå på tæer, og de deltager ikke længere på normalt vis i fysiske aktiviteter, hælen svæver. Det er også smertefuldt for et forældrepar at se deres ellers aktive søn eller datter sige fra overfor aktiviteter, der måske hidtil har været en betydningsfuld del af deres identitet. Når man holder pause forsvinder smerten langsomt, men den kommer igen når aktivitet genoptages.
Før Per Øllgaard opfandt sålerne behandlede vi hælsmerter med klassiske fysioterapeutiske metoder, men uden bedring. Med sålerne er der nu for første gang effektiv hjælp at hente for Severs-ramte børn og deres forældre. Sålen skåner vækstzonen.
Fysium Slagelse er den eneste klinik i Slagelse, der tilbyder behandling af Severs med den danske opfindelse Solemaids – en special- og håndlavet sål.
Solemaids er udviklet af fysioterapeuten Per Øllgaard fra Viborg.
Hos Fysium Slagelse er det Jacob der tilpasser sålerne. Sålerne håndfremstilles til den enkelte patient.
Ny viden
Man har tidligere troet, det skyldtes manglende stødabsorbering i børnenes sports fodtøj. Almindelige indlæg og fysioterapibehandling som for eksempel laserbehandling af betændelsen kan ikke fjerne årsagen til smerten og beskytte mod de tryk, hælen og den bløde vækstzone kontinuerligt udsættes for. Severs syndrom må heller ikke forveksles med hælspore eller en sene irritation/betændelse, som vi ved ikke rammer børn.
SuperSole
Vi laver typisk kun indlægssåler til voksne. Børn kan som udgangspunkt være meget platfodet som en helt naturlig del af deres opvækst. Hvis du laver indlægssåler til børn risikerer du at at fodens naturlige udvikling bremses. Book en undersøgelse og vejledning i træning af foden hvis du er i tvivl.
Supersole er en dynamisk indlægssål, som tillader fodens naturlige bevægelser og hjælper foden i den rigtige retning. Målet er at korrigere fodens stilling, så led og muskler arbejder naturligt, og der skabes balance opefter i kroppen. De vigtigste hensigter med SuperSole indlægssåler er korrektion og stødabsorbering lokalt i foden; men også for knæ, hofte, bækken og lænd kan indlæg have en mærkbar effekt.
Hvordan er din fod?
Lav svang eller høj vrist – dine fødder skal stå model til det hele. Hvis du har en lav svang, falder du helt sikkert for meget ind på foden (pronerer). Det overbelaster dine led, sener og muskler, og du har risiko for at få skader i svangsenen, akillessenen, skinnebenet, knæet, hoften eller ryggen.
Har du derimod en høj svang, vil din fod være stiv, og det belaster også hele systemet. Det er derfor vigtigt, at du får undersøgt, hvilken fodtype du har, og om du har behov for indlægssåler. Som idrætsudøver og almindelig aktiv bør du vælge indlæg, der er dynamiske – kun dynamiske indlæg hjælper dig, uden at muskulaturen svækkes.
Forskning og erfaring har vist, at mange af disse skader kan behandles med øvelser kombineret med indlægssåler.
Fordelen ved vores dynamiske såler er bl.a. at de kan justeres hvis vi sammen finder ud af at foden ikke behøver den samme støtte mere.